VEGA Events

VEGA Events

MANIFEST

VEGA Events er venuet, hvor arrangører bliver skabere af deres eget kreative eventkoncept
i en historisk og arkitektonisk smuk bygning i hjertet af Vesterbro.
Vi hæver baren for events ved ærlig vejledning, erfaring og engagement.
VEGA Events er venuet for mangfoldighed, hvor du føler dig som en del af noget større.

KONTAKT OS

Hos VEGA skræddersyer vi alle vores arrangementer - der findes nemlig ikke to ens.

Derfor er du altid meget velkommen til at kontakte os for en pris, en fremvisning af vores smukke lokaler eller yderligere detaljer.

HISTORIE, OG HVAD KAN VI?

VEGA er et hus, der byder på mange oplevelser. Bygningens rejse fra storhed til fald, over trusler om nedrivning til fuld fredning er i sig selv et interessant stykke danmarkshistorie, og går man tættere på, er huset en imponerende arkitektonisk præstation.

Med en fantastisk perfektionisme designede Vilhelm Lauritzen alt i huset, som slog dørene op i 1956. Dørhåndtag, lysekroner, stikdåser, møbler, de store smukke sale, de detaljerede træpaneler og friser og de legendariske, labyrintiske trappeløb. Overalt i huset er der beviser på hans fornemmelse for kvalitet, æstetik og på godt håndværk. Han forstod virkelig værdien af detaljer og design. Alt er gennemtænkt smukt ned i mindste detalje.

Og netop derfor kan VEGA noget andet end et traditionelt konference- og eventvenue. Vores fem smukke arkitekttegnede sale emmer af historie og musikalitet. Allerede når man træder ind i salene, rammes man af en særlig stemning. Som et af Europas mest legendariske koncerthuse gør vi altid lidt ekstra for at tænke hele vejen rundt om arrangementerne og få fat i detaljerne. Med state of the art lyd- og lys afholder vi alle typer af events – fester, konferencer, awardshow, TV-produktioner og fotoshoots.

Vi skræddersyer alle vores arrangementer og hjælper med alle aspekter; fra den fulde pakke med afvikling og catering til blot at rådgive jer med de sidste detaljer, som gør VEGA til en unik og uforglemmelig ramme om jeres event.