FRA FOLKETS HUS TIL VEGA
Altid festens midtpunkt
VEGA er i sandhed en historisk perle. Der er levet så meget liv i dette hus.
Det er blevet nydt, brugt, slidt, elsket, hadet, genopbygget og gennemfestet.
Kunne husets vægge tale, ville generationer af store taler, listige hvisk, vilde diskussioner og kuldegys-fremkaldende sangstemmer danne en myriade af historier fra et hus, der har samlet københavnerne, musikerne, politikerne, kunstnerne, festfolket, høj som lav på tværs af syv årtier.
Historierne driver nemlig ned af Vilhelm Lauritzens perfektionistiske palisandertræspaneler gør det VEGA til et af landets mest magiske venues.
Historierne driver ned af Vilhelm Lauritzens perfektionistiske palisander træpaneler
ET AF DANMARKS MEST MAGISKE VENUES
VEGA er et hus, der byder på mange oplevelser. Bygningens rejse fra storhed til fald, over trusler om nedrivning til fuld fredning er i sig selv et interessant stykke danmarkshistorie, og går man tætter på, er huset en imponerende arkitektonisk præstation.
Et funktionalistisk mesterværk.
Den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen, der også står bag Radiohuset (1940) og den gamle lufthavnsterminal (1939), tegnede Folkets Hus til arbejderbevægelsen, som kunne slå dørene op for første gang i 1956. Huset fungerede som altfavnende mødested for arbejderbevægelsen frem til begyndelsen af 1990'erne, hvor det måtte dreje nøglen om.
Med en fantastisk perfektionisme designede Vilhelm Lauritzen alt i huset. Dørhåndtag, lysekroner, stikdåser, møbler, de store smukke sale, de detaljerede træpaneler og friser og de legendariske, labyrintiske trappeløb.
Overalt i huset er der beviser på hans fornemmelse for kvalitet, æstetik og på godt håndværk. Han forstod virkelig værdien af detaljer og design. Alt er gennemtænkt smukt ned i mindste detalje.
Med opførelsen af Folkets Hus fik arbejderbevægelsen sat en tyk streg under, hvem der satte dagsordenen i Danmark i det 20. århundrede. Bygningen facade udtrykte stolt og ærligt, at det var opført i jernbeton og glas. Der var ingen pynt, ingen krummelurer, ingen antikke søjler eller tegnet marmor.
I SYV ÅRTIER HAR HUSET SAMLET KØBENHAVNERNE, MUSIKERNE, POLITIKERNE, KUNSTNERNE, FESTFOLKET
Vega - Det sixtinske kapel på Vesterbro
I 1994 blev huset med stor hjælp fra kunstner Bjørn Nørgaard og tidligere og nu afdøde miljøminister Svend Auken fredet. Bjørn Nørgaard har bl.a. kaldt bygningen for 'Det Sixtinske Kapel på Vesterbro'.
I september 1996 åbnede VEGA som koncert-venue i forbindelse med Kulturby 1996. VEGA er en af de få tilbageværende kulturprojekter fra Kulturby 96.
VEGA har i dag tre koncertsale samt 3 yderligere sale og gæstes årligt at cirka en kvart million mennesker.